Jerntilskud
 
 
 
 
DKK 105,00
Fri levering ved køb over kr. 700,-
Antal:
 
 
 
Jernstrøpulver i små breve. Hvert brev indeholder 8,8 mg jern i form af ferrofumarat, som er en dags tilskud. Dosis bør ikke overskrides. Jern har blandt andet betydning som byggesten til hæmoglobin, som findes i de røde blodlegemer (det transporterer ilten rundt i kroppen). Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn, som ammes og får mindre end 400 ml modermælkserstatning og/eller tilskudsblanding i døgnet, får tilskud af jern (MME mv. er tilsat jern). Fra fosterlivet har barnet et lager af jern i leveren, men det rækker kun til de første 6 måneder. Derfor anbefaler Sundhedsstyrelsen at børn, som ikke får jerntilskud (via MME mv.), får jerntilskud hver dag. Når barnet spiser al slags mad, som resten af familien (når det er omkring 1 år), så får det jern nok fra mad og drikke. Hvis barnet er kræsent, og spiser meget ensidigt - eller hvis barnet har været sygt - kan tilskud af jern være en god ide i en periode.
Jernpulveret indeholder ingen konserveringsmidler. Misfarver ikke tænderne eller tøjet.  I kan give jernpulveret med noget C-vitaminrigt fx frugtmos. Mosen kommes på en ske, og en del af pulveret drysses i. Det er sikkert tilpas at dele jerntilskuddet i flere skefulde. Hvis barnet får tilskuddet på samme tidspunkt hver dag (fx med frugt om eftermiddagen), så er sandsynligheden størst for, at I husker det hver dag. Det frarådes at give jerntilskuddet sammen med mælk eller et større måltid. I mælk fx findes kemiske komponenter, som binder jernet til sig. Derfor vil det stort set ikke blive optaget i kroppen. Det frarådes ligeledes at komme pulveret i en stor portion mos. For hvis nu barnet ikke spiser op, så ved du ikke, hvor meget tilskud dit barn har fået. 3 æsker pulver rækker til det halve år, hvor barnet anbefales tilskud. Så hvis I køber tre pakninger på én gang, så behøver I ikke tænke mere på det.
 
Sundhedsplejersken.dk ApS, Westend 4, st. - 1661 København V - Tlf.: 27289233 - Mail:shop@sundhedsplejersken.dk    kortlogoer.png

Copyright © sundhedsplejersken.dk